Lyt til norske udvandrerkvinde-stemmer i juledagene og igen 2026, og husk 8. marts!

Randi Benedikte Brodersen

– sosiolingvist og skribent med over 35 års erfaring som universitetslærar og forskar i Skandinavia og Europa. Ho har undervist og forska ved universitet i mellom anna Noreg, Danmark, Sverige, Island, Nederland og Tyskland. Forskinga hennar handlar om språk, identitet og samfunn, med særleg vekt på språkbruk, språkhaldningar og akademisk skriving. Brodersen har publisert ei rekkje bøker, artiklar og omtalar i skandinaviske og internasjonale tidsskrift.

Her i december 2025 har vi mødt 10 norske kvinder som repræsenterer mange af de 750 000 nordmænd som udvandrede – og hvis liv blev præget af dramatiske rejser, eventyrlige hændelser, rige drømme, frihed, fattigdom, barske arbejdsforhold, tunge tab og smertelige minder. De 10 kvinders stemmer, minder, erfaringer og hverdag udgør stoffet i bogen Hugs kvinnene!

Lyt nu i juledagene til podkasten Vågespel og til Reidun Horveis og Ragnhild M. Gudbrandsens stærke fortællerstemmer her: https://vaagespel.no/podkast/.

Bogens – og podcastens – 10 kvinder rejser over Atlanten til et nyt liv og et nyt sprog i Amerika, bortset fra Charlotte Sofie Vik, der som barn blev efterladt alene sammen med to små søskende, forladt af udvandrende forældre, og som brænder de to breve der kom fra Amerika, uåbnet.

De fleste af kvinderne i Hugs kvinnene! bliver i Amerika resten af deres liv:

  • Anna Tobiasen fra Uskedalen blev købmandsbutiksindehaver i Longview i 29 år sammen med sin amerikanske mand og havde hverv i den lutherske kirke og holdt kontakten med både familie i Norge og norske traditioner.  
  • Bertha Sylliaasen fra Balestrand – som var udvandret mod sin vilje sammen med familien – var veluddannet og blev hushjælp i gode familier og rejste senere på besøg i Norge, med fly, til hjembygden sammen med sit barnebarn.
  • Nellie Blomelie fra Aga på Fitjar kom til Amerika som Pernille Henrikke, over til mor og seks søskende, og blev gift med norske Olav og blev så præstekone og mor til fire døtre og rejste senere – som enke – på besøg i Norge.
  • Gjertine Karia Hjortedal fra Huftarøy rejste som færdiguddannet sygeplejerske alene til Amerika og blev gift med norske Øystein, som havde tomt og ville have høns, og de flyttede langt ud på landet og fik otte kyllinger som hun reddede fra at blive slugt af en slange, og Gjertine fødte sit barn alene hjemme med en nabokone mens Øystein var ude for at få fat i en læge.
  • Lena Silver Lyngdal fra Snartemo i Hægebostad tog imod ”patienter” og drev i al sin omsorgsfuldhed ”sygehus” i sit eget hjem og blev alene med tre børn, efter at hendes norsk-svenske mand var forsvundet ud af hendes liv.
  • Sigurda Aamot fra Samnanger rejste til Amerika alene sammen med sin lille søn, blev gift med norske Olav og fik to børn mere, blev vagtmester og folkedanselærer og senere aktiv i Daugthers of Norway.
  • Sigrid Ohrt fra Eidsnes rejste sammen med mor og søskende i 1901, 10 år gammel, over til faren som var rejst forud, blev gift med en mand af tysk ophav, og var på besøg i Norge igen i 1971, efter at have drevet hotel i Bremerton og boet og arbejdet i Tacoma, Seattle og Bellingham.

Andre vendte hjem til Norge efter at have tilbragt mange eller få år af deres liv i Amerika:

  • Severine Seljestad rejste ud og blev selskabsdamen og hjem – efter 9 år – til café-arbejde på søsterens café i Odda og flyttede senere tilbage til sit barndomssted Seljestad.
  • Elise Myklebust fra Valldalen fik rejsefeber efter besøg af to udvandrede søstre og rejste ud i 1914 og hjem i 1917, bare ét år efter hun blev gift med sin norske mand Olaf. I Amerika havde hun arbejdet som hushjælp og kok, og hjemme i Norge overtog hun sammen med sin mand svigerforældrenes gård i Sunnmøre-området, og Elise bagte amerikansk æble-paj i weekenden.

Også andre norske kvinder i Hugs kvinnene! begiver sig ud på opdagelsesrejse til Amerika, og baner vej. Èn af dem var Agnes Mathilde Wergeland som blev professor i historie og sprog ved University of Wyoming (Hugs kvinnene, s. 21) i Laramie i 1903, og hun var på forhånd bekendt med Wyoming, midt i Amerika, var den første stat til at give kvinder stemmeret – og hun var i øvrigt den første norske kvinde der tog doktorgrad, i Zürich i Svejts i 1890, og samme år rejste hun til Amerika (Wergeland-navnet er hendes fars, og han var fætter til Henrik Wergeland og Camilla Collett) (se Norsk biografisk leksikon). En anden er en kendt og berejst kvindelig forfatter som rejste ud i 1913 med et  rejse-stipendium i rygsækken – for at afdække en statue af Ivar Aasen i Fergus Falls i Minnesota – og hun skrev artikler hjem til Morgenbladet – skriver Store norske leksikon om Hulda Garborg (https://snl.no/Hulda_Garborg). Hendes Amerika-besøg er skildret af Birgit Jaastad i Hugs kvinnene! (s. 23–24).

Her i december har jeg skrevet de ti små tekster om norske kvinders rejser og oplevelser og erfaringer knyttet til den store udvandring til Amerika, mens jeg også selv har været på korte og langsomme studierejser til Tyskland og Danmark – med båd, tog og bus – og mødt flere nordmænd og danskere med udvandret familie. Og i toget i Nordjylland mødte jeg amerikanske Nancy som havde besøgt bedstefarens gård i Løkken i Nordjylland.

Vi er i Norden forbundet gennem en rig og lang udvandringshistorie og mange fælles erfaringer, oplevelser og minder som udvandring – og hjemvandring – har bragt os, og mange af dem bærer vi med os resten af livet. Grib, og læs og lyt til Hugs kvinnene! Og sæt 8. marts i 2026-kalenderen allerede nu! Og skriv dig ordet «præmiere» bag øret!


Boka Hugs kvinnene er no tilgjengeleg

Boka Hugs kvinnene: sådd i fortida, hausta i framtida gjev ordet til nokre av dei norske kvinnene som utvandra til Amerika mellom 1825 og 1925. Gjennom levande attforteljingar møter du liv som strekk seg frå fjell og fjord til aude land og store byar- og som framleis rører oss i dag.

meir…

I norsk utvandrarsoge fekk kvinnene lenge liten plass- men dei bar like mykje som menn: born, språk, von, arbeid, kvardag, samhald. Hugs kvinnene! er ein del avVågespel– ei satsing som lyfter fram røystene til eit utval av norske utvandrarkvinner frå Vestlandet. 

Pocketbok · 116 sider
Forfattarar: Inger-Kristine Riber og Reidun Horvei
Originalspråk: nynorsk
Omsetjing: Katherine Jane Hanson
Forlag: Onen Studio
Utgjevingsår: 2025

Den engelske versjonen er kun tilgjengeleg i USA.