
•
Her i december 2025 har vi mødt 10 norske kvinder som repræsenterer mange af de 750 000 nordmænd som udvandrede – og hvis liv blev præget af dramatiske rejser, eventyrlige hændelser, rige drømme, frihed, fattigdom, barske arbejdsforhold, tunge tab og smertelige minder. De 10 kvinders stemmer, minder, erfaringer og hverdag udgør stoffet i bogen…

•
Pernille Henrikke Blomelie forlader Aga på Fitjar i 1916, 23 år gammel, og rejser til Amerika, hvor hendes mor og søskende allerede bor. Pernille møder Olaf Blomelie. De bliver gift i 1919. Han bliver præst. Hun er nu præstekone Nellie. De tjener sammen i flere missionskirker og flytter til Alberta, i Canada: Det er julaftan,…

•
”Det var veslejulaftan, og jula sat i kvar krok av garden. Lutefisken var lagt i bløyt og julekakene stod i rad og rekkje i kistekvelven. Over omnen hang lefser til tørk, og i det vesle kammerset stod sekken med klementinar og valnøtter gøymd bak det gamle symaskinskapet. ” (s. 100 i Hugs kvinnene!). Anna er…

•
– Eit år i Amerika, fyrste verdenskrig og retur til Noreg Elise Myklebust frå Valdalen reiser til Amerika i 1914, 21 år gammal, saman med systrene Line og Karoline, som har kome heim på vitjing – kledde i glinsande kåper og hattar med sløyfer. Portland i Oregon er staden. Karoline skaffar Elise arbeid hos…

•
– ikkje ein ynskt son, men ein sjukepleiarengel i Amerika! Fridomsgudinna – med grøn flamme – møter Gjertine ved ankomsten til Amerika i 1925. «Ho hadde aldri sett noko så stort, så urørleg, og samtidig så levande. Bak henne låg havet. Framfor henne – Amerika.» (s. 92 i Hugs kvinnene!). Gjertine er frå Huftaøy…

•
– å bera to land i seg, med minne, kyrkjesong og kjærleik Bertha frå Balestrand reiste – mot sin vilje – til Amerika som 18-åring. Heile familien reiste, etter påskunding frå stemora Britta: faren, stemora, to små sysken og to utvandra onklar som var på vitjing i Balestrand. ”No sat ho i Amerika, ei…

•
– Lena Silver Lyngdal sitt ”stille rike av omsorg, disiplin og varme” (s. 56 i Hugs kvinnene!) ”Amerika! Det ordet hadde lenge vore som ein draum, ein fjern idé forma av brev og lengsel. Men då dei steig i land, var det ikkje draum – det var støy, lukt, språk ho ikkje hadde opplevd…

•
– Sigurda sine dikt, broderi, bunader, folkedans og aktivitet i Daugthers of Norway «Ho la ifrå seg kjolen, batt fletta saman med ei reim, og dyppa kroppen i det iskalde blå vatnet. Stille. Eit drag over brystkassa. Ein rytme i armane. Ho visste ikkje kva ho symde mot, berre at ho ikkje kunne stogga.…

•
Sigfrid Ohrt er ti år gamal då ho utvandrar til Amerika saman med mor si og syskena i 1901, etter at faren hadde reist i førevegen – på flukt frå gjeld, politi og tvangsauksjon. Sigrid byrjar på skule. «Skulen var annleis. Språket endå meir. Læraren forbaud norsk» (s. 43 i Hugs kvinnene!). Dette liknar det samar opplevde…

•
Måneskinet skar inn i rommet, tre små skuggar sat saman på golvet. Barn. Skitne kinn, skjelvande hender, hår som var ein floke av kaos. (s. 35 i Hugs kvinnene!) Det eldste barnet er Charlotte Sofie Nilsen. Foreldra hennar utvandrar til Amerika i 1882. Utan Charlotte. Ho lærer seg «å verta usynleg» – slik som den…